Energi- og CO2-regnskabet og kommunernes klimahandlingsplaner
På seneste møde i TKU var der en drøftelse af kommende data- og metodeændringer i det såkaldte Energi- og CO2-regnskab, som flere og flere kommuner bruger til at opgøre reduktionen i deres CO2-udledning. Aktuelt er 85 kommuner medlem af Energi- og CO2-regnskabet.
Der er metodefrihed i DK2020-klimaplanerne i forhold til, hvilken målemetode kommunerne ønsker at anvende. KL har dog fra starten anbefalet, at kommunerne tilslutter sig den samme metode, fordi det giver en fælles ramme og bedre mulighed for at fokusere udviklingsindsatsen og sammenligne på tværs. KL har anbefalet Energi- og CO2-regnskabet, som er huset af Energistyrelsen og udviklet i samarbejde med kommunerne og Realdania.
På mødet i TKU holdt Energistyrelsen og Concito oplæg. Energistyrelsen er formand for styregruppen for Energi- og CO2-regnskabet og orienterede om de kommende metodeændringer og baggrunden for dem. Concito fokuserede på sammenhængen til kommunernes DK2020-planer. Der udarbejdes en kort beskrivelse af de nye ændringer og sammenhængen til DK2020-planerne, som udsendes til kommunerne, når den er klar.
- Det blev drøftet, at der skal være en bedre beslutningsproces for større metodeændringer fremover. Herunder bedre information til kommunerne forud for ændringer samt tættere kobling til det politisk-strategiske niveau i kommunerne. I dag deltager medarbejdere fra fem kommuner samt KL i styregruppen for Energi- og CO2-regnskabet.
Status på fremrykket varmeplanlægning og udsendelse af breve
Kommunerne har i alt udsendt 670.000 breve. Heraf 524.000 breve i naturgasområder og ca. 146.000 i fjernvarmeområder.
KL har samlet op på status for varmeplanlægningen, udsendelse af brevene og den forventede udbygning af fjernvarme. Du finder data her: Fjernvarmebreve (kl.dk)
National Energikrisestab
Udrulning af fjernvarme fylder ligeledes i regeringsgrundlaget, hvor der nedsættes en National Energikrisestab (NEKST), som blandt andet skal ”Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme […]”.
NEKST skal, med inddragelse af relevante samfundsaktører, blandt andet:
- Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas.
Det må derfor formodes, at NEKST kan bruges til at rejse konkrete barrierer og evt. ønsker til analyser for at sikre en hurtig omstilling af varmeforsyningen fra gas til fjernvarme, varmepumper, lokal varmeforsyning mv.
KL’s Sekretariat har indtil videre tænkt i følgende forslag at spille ind:
- Automatisk ”ja tak”-ordning.
- Fjernvarmepulje med nok midler, så der ikke opstår en stop-and-go effekt
- At man fra nationalt hold skal finde ud af, om der frem mod 2028 er arbejdskraft og materialer nok til opgaven.
- Større understøttelse af fælles, mindre varmeforsyning, der hvor der ikke kommer fjernvarme, f.eks. med et rejsehold eller lignende.
