Så er de flyvende grundvandskortlæggere igen på vingerne. De svæver i en helikopter, der har fået et gevaldigt gyngestativ under skroget. Stativet kan ”kigge” under jorden og se, hvordan undergrunden er bygget op geologisk, og hvor godt grundvandet er beskyttet. Det ”skanner” jordens elektriske modstandsforhold ned til en dybde af ca. 100-200 meter.
I øjeblikket flyves der i Hedensted, Djursland og Vesthimmerland. Resultatet kan kommunerne bruge til at sætte ind de rigtige steder for at beskytte grundvandet.
Kilde: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA)
Foto: SVANA