Artikel - Artikel 0

21. maj 2026 - 8:26

Sårbare grundvandsdannende områders fremtid -Der skal handles nu for at sikre rent drikkevand i Danmark

Hvis Danmark fortsat vil basere sin drikkevandsforsyning på rent grundvand uden videregående vandbehandling, er der behov for at styrke indsatsen markant – og særligt i de områder, hvor grundvandsdannelsen er størst og beskyttelsen mindst.

Danmark har i årtier baseret sin drikkevandsforsyning på rent grundvand, der kun kræver simpel vandbehandling. Denne model er i stigende grad under pres. Trods mere end 25 års arbejde med grundvandsbeskyttelse viser Miljø- og Ligestillingsministeriets analyse af reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevandet fra januar 2026 (reguleringsanalysen), at kun en meget lille del af de arealer, hvor beskyttelse var planlagt, faktisk er blevet sikret. Samtidig findes pesticider og deres nedbrydningsprodukter i en stor del af landets indvindingsboringer, og der er fortsat betydelige udfordringer med nitrat og miljøfarlige forurenende stoffer.

Staten er i gang med at kortlægge sårbare grundvandsdannende områder (SGO), som forventes at få en central rolle i den fremtidige beskyttelse af drikkevandet. Kortlægningen rejser imidlertid et afgørende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at udpegningen af SGO faktisk fører til effektiv beskyttelse af grundvandet?

Repræsentanter fra KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand - Vand ønsker at belyse, hvor vigtigt det er, at der sker en øget beskyttelse af grundvandet i netop de områder, hvor grundvandsdannelsen er stor, og grundvandsmagasinerne samtidig har en ringe beskyttelse.

På baggrund af kommunernes erfaringer med grundvandsbeskyttelse og arbejdet som drikkevandsmyndighed gennemgår denne artikel nogle af de centrale udfordringer i den hidtidige indsats – herunder kortlægning, indsatsplaner, BNBO-processer og den eksisterende lovgivning.

I artiklen fremlægger faggruppen et bud på, hvad der historisk set er sket, og kommer med forslag til tiltag og værktøjer, som, de ser, er nødvendige for at sikre en effektiv grundvandsbeskyttelse af SGO. Gruppen peger på behovet for tydeligere nationale rammer og mere forpligtende regulering, hvis beskyttelsen af SGO skal lykkes.

Aktuel problemstilling

Staten er i gang med en landsdækkende grundvandskortlægning af SGO. Kortlægningen, der skal være afsluttet senest i 2027, forventes at skulle danne baggrund for drikkevandsbeskyttelsen. Dog sker SGO-kortlægningen kun i de nuværende indvindingsoplande til almene vandværker.

Miljø- og Ligestillingsministeriet konkluderer i reguleringsanalysen, at de sidste 27 års grundvandsbeskyttelse ikke har haft den ønskede effekt. De slår blandt andet ned på, at frivillighed og de kommunale indsatsplaner ikke har været effektive nok til at sikre beskyttelsen af det fremtidige drikkevand, og det fremgår, at kun 1,5 procent af de i alt 630.000 ha indsatsområder, der skulle have været beskyttet, er blevet beskyttet.

"Staten er i gang med at kortlægge sårbare grundvandsdannende områder (SGO), som forventes at få en central rolle i den fremtidige beskyttelse af drikkevandet."

En historisk gennemgang af udfordringer med beskyttelse af drikkevandet

De myndighedsmedarbejdere, som gennem årene har arbejdet med grundvandsbeskyttelse, ved, at der har været anvendt mange ressourcer blandt andet på arbejdet med indsatsplanerne i et forsøg på at sikre drikkevandets beskyttelse.

Den største udfordring, fra en kommunal synsvinkel, har været den lovgivning (lov nr. 479 af 01/07/1998), som fulgte Drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998 (betænkning nr. 1 fra Miljøstyrelsen, 1998), med grundvandskortlægning og beskyttelse af drikkevandsressourcerne, der primært har haft fokus på indsatsområderne for nitrat. Først langt senere blev indsatsområder for sprøjtemiddelfølsomme arealer (SFI) udpeget i udpegningsbekendtgørelsen (bek. nr. 365 af 19/4/2016), hvor der kom øget fokus på pesticidindsatsen.

Andre udfordringer:

- Grundvandskortlægning:
a) Kortlægningens kvalitet: Nogle kommuner har oplevet, at den statslige kortlægning ikke har levet op til det forventede, hvorved grundlaget for indsatsplanerne ikke har været til stede i tilstrækkelig grad.

b) Indsatsområdernes størrelse: I nogle kommuner er store arealer udpeget til indsatsområde, hvilket er vanskeligt at administrere ift. prioritering og finansiering af de grundvandsbeskyttende indsatser.

c) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI): Udpegninger af NFI fastlægger grundvandets følsomhed over for anvendelse af nitrat på terræn, og det har derfor ikke alene på baggrund af NFI-udpegningen kunnet dokumenteres, at også andre indsatser er relevante, herunder en indsats mod anvendelse af pesticider.

d) Vandindvinding: Indvindingens størrelse og kildepladser ændrer sig over tid og dermed også behovet for løbende udpegning af indvindingsoplande, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), SGO og indsatsområder (IO).

e) Underfinansiering: Grundvandskortlægningen har generelt været underfinansieret ift. beskyttelsesbehovet, hvilket i visse tilfælde har ført til lange ventetider ift. at få udpeget det nødvendige vidensgrundlag for at kunne udarbejde indsatsplaner.

f) Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI): Kommunerne har længe ønsket udpegning af SFI som et værktøj til at fokusere indsatsen inden for IO, men det har vist sig ikke at være teknisk muligt på lerjorde. SFI blev kun udpeget nogle få steder på sandjorde i Jylland og har dermed ikke været et landsdækkende værktøj.

- Indsatsplanlægningen:
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse har som et værktøj ikke kunnet sikre beskyttelse af drikkevandet tilstrækkeligt, da der kun er en forpligtelse til at gennemgå og vurdere behovet for beskyttelsen i indsatsområderne. Der har ikke været krav til størrelsen på arealerne, kvaliteten af de indsatser, som kommunerne har fastlagt, eller en fast overordnet tidsramme for gennemførslen af indsatserne. Derfor er ikke alle indsatsområder blevet beskyttet lige effektivt.
Desuden har der ikke været finansiering til at gennemføre indsatserne i indsatsplanen, men kun til udarbejdelse af planerne.

- Den målrettede nitratindsats:
Den nitratindsats, der ind til nu har været gennemført, har været målrettet mod at sikre, at det gældende kvalitetskrav for nitrat på 50 mg/l i drikkevandsbekendtgørelsen (bek. nr. 1272 af 31/10/2025) overholdes.
Der er fortsat mange områder i Danmark, hvor nitratindholdet i grundvandet er så højt, at vandværkerne har udfordringer med at overholde kvalitetskravet på 50 mg/l. Disse områder bliver særligt udfordret, hvis kvalitetskravet sænkes til 6 mg/l nitrat for drikkevandet (pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, 9/12/2025).
Mange vandforsyninger vil være nødsaget til enten at skulle etablere videregående vandbehandling, nye kildepladser eller tilslutte sig til en anden vandforsyning for at overholde et kvalitetskrav for nitrat på 6 mg/l. Alt andet lige vil et lavere kvalitetskrav betyde store omkostninger for både almene og ikke-almene vandforsyninger.
Kommunerne ser beskyttelsen af SGO som essentiel for beskyttelsen af den nuværende drikkevandsforsyning.

- Den målrettede pesticidindsats:
SFI-udpegningerne på sandjord har flere steder format af små og usammenhængende ’gridceller’, hvor det ofte er vanskeligt at etablere en robust og tilstrækkelig VAND indsatsplanlægning for beskyttelse mod pesticidanvendelse.

- Indsatsen i BNBO:
Opgaven med at sikre grundvandsbeskyttelse i BNBO har været stor og ressourcekrævende i de enkelte kommuner:

a) BNBO-udpegningerne omfatter mange steder kun små arealer.
b) Vandforsyninger og lodsejere er ikke alle steder selv nået i mål med opgaven via de frivillige aftaler.
c) Tidsforbruget i BNBO har ikke alle steder været proportionelt med den grundvandsbeskyttelse, der er opnået.
d) Lovgivningen er kompleks.
e) BNBO-vejledningen er løbende blevet ændret.
f) Uklare processer omkring ekspropriationslignende vilkår og regler om skattefritagelse mv.
g) Erstatningsfastsættelsen har været kompliceret.
h) Ressourceforbrug til taksations- og klagenævnssager.

Grundvandsbeskyttelse i SGO kræver nye tiltag og nye værktøjer

Med udgangspunkt i den historiske gennemgang finder vi i KTC’s faggruppe, at nye tiltag og værktøjer skal tages i brug, hvis vi skal lykkes med at sikre grundvandsbeskyttelse i SGO. Herunder har vi opstillet nogle af de tiltag, værktøjer og mulige veje, som vi anser for nødvendige for at kunne nå i mål med opgaven.

Det er vigtigt, at:
a) Lovgivningen forenkles og har et helhedsorienteret fokus.
b) Den specifikke grundvandsbeskyttelse rettes mod SGO.
c) SGO tilføjes i vandforsyningslovens § 11a og udpeges i udpegningsbekendtgørelsen for at sikre de overordnede juridiske rammer for arbejdet. d) Afgrænsningen af SGO bliver prioriteret og finansieret, så vi får en hurtig kortlægning i hele landet efter den nye og klart definerede metode.
e) Rammerne for overgangen fra intensiv til ekstensiv landbrugsdrift sikres i SGO.
f) GRUMO-overvågningen fortsættes og løbende udvides med nye stoffer.
g) Nye værktøjer skal udvikles til regulering af grundvandsbeskyttelsen i by- og beboelsesområder til forebyggelse af forurening med uønskede og miljøfarlige forurenende stoffer i de bynære indvindingsboringer.
h) Man tager ved lære af BNBO- processen, når SGO skal beskyttes.
i) Beskyttelsen af SGO bliver en lovpligtig opgave med solide rammer.

- Rammen kan f.eks. være et nationalt forbud mod anvendelse af pesticider, gødning og udbringning af slam i SGO, hvor finansieringen af beskyttelsen af SGO kan ske kollektivt, og der kan f.eks. fastlægges en national kompensationstakst pr. ha., f.eks. i den kommende Landsaftale 2027.

- Et forbud kan evt. kombineres med en kommunal dispensationsmulighed således, at anvendelse, transport og opbevaring af pesticider, gødning og slam evt. kan ske på specifikke arealer efter en konkret risikovurdering, hvor graduering af grundvandsdannelsen inddrages.

"Der skal ske et paradigmeskift i måden at tænke grundvandsbeskyttelse på. Der kan, som det kendes fra f.eks. jordforureningsområdet, anvendes et ”forurener-betaler-princip."

Den generelle indsats

Det er vigtigt, at vi sætter os op i helikopteren og ser tingene i et større perspektiv og tænker mere helhedsorienteret og multifunktionelt, og så vidt muligt integrerer drikkevandsbeskyttelsen i den grønne trepart og udmøntningen af EU’s biodiversitetsstrategi 2030, som har et mål om beskyttelse af 30 % land- og havareal.

Det kan være vanskeligt at forene kvælstofreguleringen, som giver mulighed for, at der må udbringes relativt store mængder kvælstof pr. ha, med en reduktion af kvalitetskravet for nitrat i drikkevand. Det kan skabe en konflikt med princippet om simpel vandbehandling, da denne regulering i mange tilfælde vil kræve, at vi anvender videregående vandbehandling for at kunne opretholde drikkevandskvaliteten.

Der skal ske et paradigmeskift i måden at tænke grundvandsbeskyttelse på. Der kan, som det kendes fra f.eks. jordforureningsområdet, anvendes et ”forurener- betaler-princip” og ikke mindst et ”forsigtighedsprincip”. Når først forureningen er endt i grundvandet, så er der kun videregående vandbehandling, som kan sikre os rent drikkevand.

Vi skal rette op på det nu med en effektiv og langsigtet indsats specielt i SGO. Vi skal kunne se grundvandsbeskyttelsens sammenhæng med vandrammedirektivet (2000/60/ EF af 23/10/2000) og drikkevandsdirektivet (2020/2184 af 16/12/2020), så SGO ikke kommer til at stå alene. Der bør ske en større integration mellem den traditionelle danske drikkevandsbeskyttelse tilbage fra 1998 og de krav, der nu fastlægges under lov om vandplanlægning (lov nr. 126 af 26/1/2017), som følge af regelsættet i vandrammedirektivet og de underliggende direktiver. Principperne om ikke at forringe, at bevare og beskytte skal også inddrages, når der skal ske beskyttelse af SGO.

I betænkningen fra 1998 blev det anslået, at ca. 600.000 ha skulle beskyttes. Den nationale grundvandskortlægning har efterfølgende kortlagt og udpeget ca. 630.000 ha som indsatsområder med behov for målrettet beskyttelse af drikkevandet for nitrat og sprøjtemidler.

Der gøres opmærksom på, at SGO-afgrænsningen forventes at blive mindre – 280.000 ha i alt, hvoraf ca. 160.000 ha er på landbrugsjord (Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. Del. Samling: 2025-26 (1. samling), bilag 313), hvorfor en beskyttelse i SGO ikke dækker hele beskyttelsesbehovet.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en mulighed for at beskytte hele SGO og samtidig foretage yderligere beskyttelse, ud over SGO, hvis de finder det nødvendigt ift. de nuværende og fremtidige kildepladser

Fotos: Freepix

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

KTC Faggruppen Miljø og grundvand – Vand (MIG-vand)

Bragt i

Teknik & Miljø - Maj 2026

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny