Kommunernes byudvikling sker især inden for seks overordnede kategorier:
BAR MARK: Klassisk byudvikling: Byerne vokser, så arealer i landzone bliver inddraget til boliger og/eller erhverv. Udviklingen præger fortsat mange provinskommuner og forstæder, afhængigt af konjunkturerne, men også den københavnske Ørestad, hvor byggekranerne stadig er i fuld gang, er opført på det, der var åbne vidder for kun lidt over et årti siden.
INDUSTRIOMRÅDER: Virksomheder flytter produktionen og efterlader store arealer ofte tæt på bykernen. Eksempler er Carlsbergbyen på grænsen mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro. Brygningen er rykket til Fredericia, og nogle år forsinket på grund af finanskrisen er boliger, butikker, kontorhuse og en professionshøjskole nu på vej. Lignende sker i Aarhus og Randers med Ceresbyen og Thors Bakke, hvor der tidligere blev brygget øl. I Rødovre skal 1.000 boliger i Irmabyen afløse forladte fabrikshaller og lagerbygninger.
HAVNEAREALER: Over det meste af landet er havnearealer blevet forvandlet til især boligområder med Aarhus Havn som et af de steder, hvor der bygges meget.
FUNKTIONSTØMTE AREALER: Det bureaukratiske udtryk omfatter lukkede offentlige institutioner som sygehuse, kaserner, skoler og – siden kommunalreformen – rådhuse. Blandt mange eksempler er Ringsted, som har forvandlet den forladte kaserne til et stort boligområde. De kommende år bliver adskillige sygehuse lukket – nogle steder med store udfordringer for det lokale rådhus, andre steder med ivrige projektudviklere og investorer på spring. Allermest gælder det Frederiksberg Hospital, som skal lukke en gang i næste årti og ligger i et område med nogle af landets højeste boligpriser.
TRAFIKKNUDEPUNKTER: De senere år er meget byudvikling sket – og bliver planlagt – tæt ved trafik. I Aarhus og Odense samt på den københavnske vestegn bliver store arealer langs kommende letbaner udlagt til byudvikling med boliger og erhverv. Køge vil etablere en ny bydel ved Køge Nord-stationen, der ventes at åbne i 2018 som del af den nye København-Ringsted-bane. Få kilometer derfra har den østsjællandske købstad udviklet det store Skandinavisk Transportcenter tæt på motorveje mod syd, nord og vest. Frederikssund vil etablere en helt ny bydel, Vinge, omkring en kommende station på S-togslinjen – ligesom naboerne i Egedal håber at kunne opbygge et nyt kvarter omkring Egedal Station.
KOMBINATIONSOMRÅDER: Endelig kan byudvikling ske i områder med en kombination af forskellige forhold. Eksempelvis er Valby Syd et af Københavns store udviklingsområder med masser af nye kontorer og boliger og endnu flere på vej. Det sker dels på forladte erhvervsområder som det nyligt fraflyttede Grønttorv og FLSmidth-maskinfabrikken, dels langs Ringbane-S-togslinjen og ved Ny Ellebjerg Station, der bliver et af hovedstadens største trafikknudepunkter. Tilsvarende er det frederiksbergske Flintholmkvarter med boliger og kontorer opstået på arealer, som før husede genbrugsplads, overflødiggjorte gasbeholdere og småindustri – og samtidig ligger klos op ad Flintholm Station med S-tog og metro. I Silkeborg er tidligere industriarealer, blandt andet den såkaldte Neckelmann-grund, ved at blive forvandlet til kontorområde langs den nye motorvej mellem Aarhus og Herning.
