Artikel - Artikel 0

30. december 2024 - 8:00

Fra parcelhuse til delehuse - Klima og demografi kalder på en ny typografi i Danmark

I Danmark mangler vi samlet set ikke boligkvadratmeter. Men kvadratmeterne er dårligt fordelt på store boliger frem for små, hvilket er med til at skabe boligmangel. Med forholdsvis simple ombygninger og renoveringer kan mange store huse imidlertid deles op i flere små. Der er et behov og et ønske - men love, regler, vaner og praksisser står i vejen.

Vi er det land i EU og måske også i verden, hvor vi bor på flest kvadratmeter per person. Særligt med den seneste udgivelse af Reduction Roadmap står det klart, at det ikke er klimamæssigt forsvarligt at forbruge den mængde boligareal og fortsætte nybyggeriet i det tempo, vi gør. Samtidig kalder en stor del af vores boligmasse på renovering. Det er nu slået fast én gang for alle med Realdania-rapporten, Renovering er bedst for klimaet, at der ikke findes et klimamæssigt forsvarligt argument for at rive ned for at give plads til nye parcelhuse. Men tendensen går alligevel fortsat i den retning. Som en fordobling siden 2005 ser vi, at der årligt bliver nedrevet 1100 enfamiliehuse for at give plads til nybyg af selv samme i større udgave. Det er paradoksalt, når vi ved, at vi netop får brug for små boliger til den stigende andel af små husstande; singler, små familier og ældre.

Per kvadratmeter udleder et delehus i et dybderenoveret tidligere parcelhus under halvt så meget CO2 som et nybygget rækkehus. Data er hentet fra Renovering er bedst for klimaet, Konklusioner fra udviklingsprojektet ’Klimadata for renovering’.

Kan vi dele husene op?

Ifølge Exometrics fremskrivninger i Kommunerapport 2023 får vi brug for ca. 185.660 flere rækkehuse de næste 20-30 år til særligt ældre borgere. I samme periode vil 381.693 parcelhuse komme i overskud som følge af den ændrede demografi i retningen af mindre husstande. I stedet for at rive parcelhuse ned for at bygge rækkehuse, kan vi imidlertid dele husene op og skabe rækkehusene direkte i den allerede eksisterende bygningsmasse. Samtidig kan opdelinger fungere som motor og økonomisk incitament for at renovere og energirenovere særligt parcelhusene fra 60’erne og 70’erne og dermed bevare kulturarv i parcelhuskvartererne.

For at undersøge muligheder og barrierer ved at dele husene op, blev Vidensprojekt Del Hus sat i søen med støtte fra Bevar Mere. Hurtigt blev det tydeligt, og at det ikke er byggetekniske barrierer, der forhindrer opdelingerne.

Opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse.
Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus.

Mulighederne

Mulighederne for opdeling af husene er mange. Det giver i stor skala mulighed for at skabe det antal små boliger lokalt, vi får brug for, indenfor den eksisterende bygningsmasse, og det åbner op for nogle interessante muligheder for nye hverdagsfællesskaber på villavejene såvel som i landzonerne.

Delehuse viser os nye måder at bo småt og bæredygtigt i vores eksisterende ellers så udskældte åben-lavbebyggelser. Det skaber et differentieret boligudbud til det mangefold af familietyper, som efterhånden findes, og dermed giver det mulighed for at bo småt ude i lokalsamfundene, så man ikke er tvunget til at flytte til byen for at finde en lille bolig. Dermed sætter det en bremse i bevægelsen fra land til by.

Med opdeling af eksisterende huse, bliver der skabt mindre ejerboliger, som tillader unge og én-indkomstfamilier at entrere boligmarkedet og ældre, ellers stavnsbundne, husejere at skifte den store bolig ud med en mindre. Dermed bliver der skabt mulighed for boligrotation, når ældre beboere kan flytte lokalt over i et delehus, og det skaber nye muligheder for, at endnu andre ældre husejere kan blive boende længere i (den ene halvdel af) eget hjem, idet den bliver renoveret og gjort ældreegnet i forbindelse med opdelingen. Også ejendomsmæglerne melder, at små huse med haver går som varm brød. Så hvorfor sker det ikke?

Den nye planlovsrevision åbner op for, at flere landejendomme kan omdannes til fx minibofællesskaber.
Diagram af EFFEKT architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

Barriererne

Idéen om delehuse er ikke ny, og mange begiver sig da også håbefuldt ud på rejsen med at dele et hus. Det er i sidste ende den samlede mængde af barrierer i form af regler og lovgivning, bankers høje risikovurderinger og mangel på rådgivere og håndværkere, der forstår projektet, som får ”husdelerne” til at give op.

Vores økonomiske system favoriserer nybyggeri. Bankerne tøver ofte, når det gælder udlån til renovering, men låner gerne ud til nedrivning og nybyg. Kommunerne er også tilbøjelige til at give grønt lys til udviklere, som river ned og bygger nye boliger, når der kommer penge ind i form af grundsalg eller øgede skatteindtægter, og de værner om de store familieboliger i håb om at tiltrække og fastholde de ellers så få kernefamilier.

I forhold til barrierer peger pilen også især på kommunerne i deres styrende og administrative rolle. Særligt er lokalplanerne med til at hindre opdelingerne, når der i anvendelsesbestemmelserne står angivet, at det kun er tilladt at have én husstand per matriklen.

Deling af huse kan betyde meget forskelligt og ske på mange niveauer. Kommunens indsats bliver særligt relevant fra Trin 4, Etablering af særskilt bolig, og opefter op til Udmatrikulering.
Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

Kommunerne kan tage en central rolle i dannelsen af delehuse

Parcelhuse er altovervejende ejerboliger. Derfor må husene opdeles på folks eget initiativ og i sidste ende for folks egne midler. Kommunerne kan ikke diktere - men de kan understøtte og bane vejen for, at man deler huse op lokalt.

Det er særligt nødvendigt at tage fat i lokalplanerne, og tage et kig på den nye planlovsrevision, som åbner op for omdannelse af landejendomme i landzonerne til fx små bofællesskaber. I kommunerne bør man undersøge, hvordan og hvilke af de eksisterende lokalplaner, som åbner eller lukker for husdeling, og diskutere, hvordan nye og reviderede lokalplaner, temalokalplaner og kommuneplaner kan understøtte husdeling.

Husdeling bør også understøttes i administrationen og kontakten med borgerne ved at gøre det nemt at få hjælp og vejledning til husdeling. Kommunerne er selvskrevne som værter for dialogen om måden, vi bor på. Vi bør diskutere “flerfamiliehuse” i byrådssalene og invitere borgerne ind til “Hvordan skal vi bo i fremtiden?”- workshops.

Del Hus vidensprojekt

Læs mere i udgivelsen Del Hus Vidensprojekt
- Muligheder og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse, som er tilgængelig online.

Vidensprojektet er skabt med støtte fra Bevar Mere.
Udarbejdet af undertegnede Louise Heebøll og EFFEKT arkitekter på vegne af foreningen Del Hus.

Kontakt Louise Heebøll: Louise@Heeboll.dk eller tlf. 20770555.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Arkitekt og strategisk byplanlægger

Louise Heebøl

V!GØR ApS

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2024

Faglige emner

Byg og Bolig

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny