Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 345977 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
30. juni 2026 - 10:22

Når naturen får en stemme i planlægningen - Erfaringer fra det indledende arbejde med Gudenåplanen

Hvordan skaber man fælles kurs for et helt vandsystem på tværs af otte kommuner, fagligheder og interesser?
 

Det spørgsmål har været centralt i arbejdet med Gudenåplanen, der udvikles af Gudenåkomitéen, et samarbejde mellem kommunerne langs Gudenåen. Gudenåplanen skal danne et fælles strategisk grundlag for natur, vand, klima og friluftsliv i hele Gudenådalen og Randers Fjord.

I forbindelse med planens opstart indgik Gudenåkomitéen et samarbejde med landskabsarkitekterne SLA, der har faciliteret en indledende proces i samarbejde med Gudenåkomitéens sekretariat. Arbejdet peger på, at når naturen selv får en stemme i planlægningsprocessen, åbner det for nye forståelser af landskabet.

 

Fra kendte positioner til fælles fremtid

I mange landskabs- og planlægningsprojekter mødes aktører ofte med velkendte positioner: naturbeskyttelse over for udvikling, rekreation over for regulering, lokale ønsker over for regionale mål. Udfordringen er ikke manglen på faglighed, men på fælles fremtidsbilleder.

I de første skridt mod Gudenåplanen besluttede Gudenåkomitéen derfor at formulere en fælles vision for Gudenådalen. Visionen skulle ikke blot samle eksisterende mål, men skabe et fælles pejlemærke for kommuner og interessenter.

I udviklingen af visionen opstod der et behov for at komme tættere på landskabets egen logik. For hvad sker der, hvis man ikke kun planlægger for naturen – men også med den?

Efterfølgende har Gudenåkomitéen søgt input og kvalificering af arbejdet, blandt andet gennem en faciliteret workshop i Gudenåkomitéens ekspert-følgegruppe. Fokus var at fastholde et rum, hvor perspektiver kunne mødes og flytte sig fra enkeltinteresser til fælles landskabsperspektiver. Følgegruppens bidrag var samtidig med til at konsolidere overleveringen af visioner, mål og delmål fra den forrige til den nye Gudenåkomité.

 

Illustrationer af forskellige aktører i Gudenålandskabet – fra borgere og brugere til arter, landskabselementer og selve åen. I arbejdet med Gudenåplanen blev disse perspektiver aktivt inddraget gennem aktørfortællinger, hvor også naturen gives en stemme i planlægningen.

 

Når naturen taler med: Aktørstemmer og fremtidsfortællinger

Et centralt greb i processen blev arbejdet med fremtidsfortællinger – korte narrativer, hvor deltagerne gav stemme til både kendte og nye aktører. Ikke kun lodsejere, foreninger og myndigheder, men også naturen selv: vandaksen, fisken, fuglen eller Gudenåen som levende system.

Som en deltager udtrykte det efter workshoppen, gav det et helt nyt perspektiv på projektet at forestille sig det fra en vandaks’ synspunkt. Metoden skabte et refleksionsrum, hvor deltagerne kunne træde ud af deres vante positioner og ind i et andet perspektiv. Det skabte plads til nye idéer, scenarier og måder at forstå relationen mellem natur, mennesker og landskab.

Det nye greb omkring aktørfortællinger blev taget godt imod både i selve Gudenåkomitéen og i embedsværket, der testede metoden. Aktørfortællingerne var med til at skabe et frirum, hvor dialogen kunne løfte sig og blive mere kreativ og strategisk. Hvad der på papiret kunne lyde skørt og abstrakt, gav i virkeligheden en helt ny måde at anskue landskabet på og blive inspireret til at søge forståelse for andres perspektiver, både velkendte aktører og naturen selv.

 

Fremtidsbilleder, der åbner dialogen

Visualiseringer blev et andet vigtigt greb i arbejdet. Tre fremtidsbilleder af Gudenådalen blev udviklet og brugt aktivt i processen. Når landskaberne blev synlige, blev dialogen mere konkret: Hvad kunne dette sted rumme? Hvilke muligheder opstår, når vandets dynamikker får mere plads? Hvad betyder det for friluftsliv, biodiversitet og klimatilpasning? Visualiseringerne fungerede således ikke som facit, men som samtalestartere. De gjorde fremtiden håndgribelig – og gav deltagerne et fælles udgangspunkt for dialog og et aktivt procesværktøj.

 

Workshop i Gudenåplanens arbejdsgruppe, hvor deltagere på tværs af kommuner og fagligheder arbejder med kort og landskabsforståelser.
Processen har haft fokus på at skabe et fælles udgangspunkt og flytte dialogen fra enkeltinteresser til et samlet landskabsperspektiv.

 

En ny rolle for procesfacilitering

I komplekse landskabsprojekter kan fælles visioner, fremtidsbilleder og fremtidsfortællinger fungere som et strategisk kompas. De skaber et fælles sprog og gør det lettere for mange aktører at orientere sig mod en fælles fremtid og retning.

Erfaringerne fra de indledende processer i arbejdet med Gudenåplanen peger på, at procesfacilitering spiller en vigtig rolle i arbejdet med landskabstransformationer.

Den grønne omstilling i landskabet kræver samarbejde mellem mange aktører og interesser, og her er det afgørende at skabe fælles retning. Et stærkt procesdesign kan være med til at skabe retning og åbne nye perspektiver.

I de indledende øvelser omkring Gudenåplanen viste tre procesgreb sig at være særligt virkningsfulde:
• Fælles visionsprocesser
• Fremtidsfortællinger og aktørstemmer
• Visualiseringer som dialogværktøj

Sammen skabte de tre procesgreb grobund for Gudenåkomitéens videre arbejde. En grobund med fælles retning og forståelse af udfordringer og muligheder.

 
"Arbejdet peger på, at når naturen selv får en stemme i planlægningsprocessen, åbner det for nye forståelser af landskabet."
 

Perspektiver og refleksioner

Ved arbejdets opstart var der ingen tvivl om, at samarbejdet omkring Gudenådalen kræver tillid. Den tillid var til stede, da Gudenåkommunerne med Gudenåkomitéens historik har en veletableret samarbejdsramme.

Arbejdet har tydeligt vist, hvor vigtigt det er at fastholde fokus på det tværkommunale samarbejde. Der er behov for, at nogen har det systemiske blik på hele Gudenåens vandsystem.

En central pointe er, at fremtidens natur- og landskabsprojekter ikke kun handler om faglige analyser og tekniske løsninger. De handler i lige så høj grad om at skabe fælles fortællinger og billeder af fremtiden.

Når planlægningen formår at give naturen en stemme – og skabe rum for nye fortællinger i landskabet – opstår nye muligheder for samarbejde, prioritering og handling.

I en tid hvor vand, klima og natur spiller en stadig større rolle i udviklingen af vores landskaber, bliver evnen til at skabe fælles retning afgørende. Erfaringerne fra arbejdet med Gudenåplanen peger på, at bevidst procesfacilitering kan være en nøgle til netop dette – ved at samle aktører om fælles visioner og fremtidsfortællinger – og omsætte dem til konkrete indsatser i landskabet.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektleder
Lise Kloster Bro
SLA
Projektleder
Sabina Rohde
Gudenåsekretariatet

Bragt i

Teknik & Miljø - Maj 2026

Relaterede sider

  • Erfaringer fra Samsø - planlægningen, treparten og samarbejdet
  • Jordens potentiale giver svarene, som Grøn Trepart har brug for
  • KTC Faggruppekonference 2026
  • Teknik & Miljø - August 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Fra parcelhuse til delehuse - Klima og demografi kalder på en ny topologi i Danmark
  • Vilde vandproblemer skal løses sammen af myndighederne - En forvaltningsstruktur for fremtiden
  • KTC ÅRSMØDE - se præsentationerne her
  • Teknik & Miljø - September 2024 LÆS ONLINE

Faglige emner

Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Peter Søndergaard - Solrød Kommune - 5272s billede

Direktør

Peter Søndergaard

Solrød Kommune - 5272

Kristine Klæbel - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green

Gladsaxe Kommune - 3460

Anders Debel - Holstebro Kommune - 3872s billede

Direktør

Anders Debel

Holstebro Kommune - 3872

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariats billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat

Anne Dyrholm - KTC Sekretariats billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat

Torben Sigh - TechMedia A-S - 6769s billede

Ekstern redaktør

Torben Sigh

TechMedia A/S - 6769

Jesper Villumsen - KTC Sekretariats billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat

Ann Steffensen - KTC Sekretariats billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt