Kære MIG-virksomheder,
Miljøstyrelsen har i dag orienteret om, at ikrafttrædelse af brugerbetalingsbekendtgørelsen er sat på pause. MST skriver, at det skyldes, at der i øjeblikket pågår en fornyet juridisk vurdering af de planlagte ændringer. Det samme gælder for DUT-forhandlingerne.
Hilsen Rikke
MST skriver:
Miljøstyrelsen sendte i oktober 2023 et udkast til ændring af brugerbetalingsbekendtgørelsen i høring. Se evt. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67887.
I december 2023 orienterede Miljøstyrelsen om, at ændringerne af bekendtgørelsen ikke ville træde i kraft den 1.1.2024, som ellers planlagt, og at Miljøstyrelsen ville informere igen, når der var nyt om bekendtgørelsesændringen.
Med denne mail ønsker Miljøstyrelsen nu at orientere om, at arbejdet med ændring af bekendtgørelsen er sat på pause. Det skyldes, at der i øjeblikket pågår en fornyet juridisk vurdering af de planlagte ændringer.
Miljøstyrelsen vil informere igen, når der er truffet endelig beslutning om eventuel ændring af reglerne.
Miljøstyrelsen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at bek. nr. 1519 af 29.juni 2021 om brugerbetaling for godkendelse mv. af tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning mv., og de heri fastsatte bestemmelser om takst, fortsat er gældende og skal anvendes af tilsyns og godkendelsesmyndighederne.