Nu kan jeg altså ikke vente længere. I bliver nødt til at oplyse mig.
På netværksmødet i Roskilde d. 26. oktober 2018 blev det omtalt, at Kystdirektoratet på et af sine informationsforløb siger, at en medarbejder ikke både må være ansvarlig for ’det kommunale fællesprojekt’/(kapitel 1 A-proceduren) (her kaldet medarbejder A) og meddele tilladelse til projektet efter § 3 (her kaldet medarbejder B).
Altså at medarbejderen ikke må udsende en tilladelse efter § 3 på vegne af den kommunalbestyrelse, som har haft projektet til godkendelse via den kommunale fællesprojekt-procedure.
Kystdirektoratets logik må være den, at der foreligger inhabilitet. Dvs. at der er fare for, at afgørelsen i sagen (§ 3) vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3 stk. 1.
Ud over de almindelige inhabilitetskriterier som vi selvfølgelig ikke kan se bort fra (dvs. § 3 stk. 1 nr. 1-3) har jeg meget svært ved at se, hvorfor sagsbehandleren (medarbejder A) skulle falde ned i nr. 5, dvs. at der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Blot fordi man har passet sit arbejde, begrunder det ikke, at man skulle have en interesse i at påvirke en sag i den forkerte retning.
Da særligt ikke i kystbeskyttelsessager kørt som et fællesprojekt, hvor kommunalbestyrelsen velsagtens er inde over allerede i § 1a og § 2a.
Det er vel sådan set også umuligt for § 3-sagsbehandleren (medarbejder B) at ændre det projekt, som medarbejder A har haft til udtalelse i Kystdirektoratet, sendt i høring, fremlagt på borgermøde, fået miljøvurderet osv?
Men ok, jeg er som skrevet meget spændt på at høre Kystdirektoratets argumentation?
Hvis jeg må gætte, tror jeg de blander det sammen med habilitetsbestemmelserne i miljøvurderingslovens § 40 Stk. 2. ”En myndighed, der er bygherre for et projekt omfattet af denne lov, må ikke behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden.”