Vejdirektoratet lancerede i slutningen af juni en pulje på 1,5 mio. kr. til forebyggelse af højresvingsulykker. Puljen skal give kommunerne mulighed for at etablere infrastruktur, der kan skabe større sikkerhed for cyklister og bekæmpe højresvingsulykker. Vi har hørt på vandrørene, at Vejdirektoratet endnu ikke har modtaget ret mange ansøgninger til puljen. Der skulle altså være rimelig gode chancer for at få projekter igennem, også selvom de måske ikke er helt færdigbagte.