Hvis alle biler i Danmark var udstyret med moderne automatiserings-teknologier, kunne 15 % af dødsulykker i 2014 være undgået. Det viser Vejdirektoratets gennemgang af samtlige 168 dødsulykker i løbet af det år. Allerede i dag findes der teknologier, som kan være med til at reducere antallet af dræbte i trafikken. Hvis alle biler i 2014 havde implementeret avanceret nødbremsesystem, aktiv linjevogter samt fodgænger- og cykeldetektering, kunne 25 dødsulykker være undgået. Samtidig viser Vejdirektoratets opgørelse, at 24 dødsulykker måske kunne være undgået, og at 119 ikke kunne undgås.
Kilde: www.vd.dk