Vi har som kommunale bygherrer behov for at kende det endelige budget og være sikre på, at det holder. Desværre oplever vi ofte, det er svært at opnå, hvilket ofte kan tilskrives mangler i projektmaterialet.
Projektmangler opdages ofte først efter, at der er indgået aftale med en entreprenør. Og når det mangelfulde projektmateriale først erkendes sent, fratager det bygherrerne muligheden for med rettidig omhu at korrigere projektindholdet i forhold til de givne budgetter. Det medfører som oftest uforudsete udgifter, indkøb der ikke kan konkurrenceudsættes samt tids- og kvalitetsmæssige tab.
Som praksis er i aftalesystemet i dag, har rådgiverne ikke et stærkt nok incitament til at mindske omfanget af projektmangler. Projektmangler betyder ekstra opgaver til entreprenøren, som bygherren skal dække, hvorimod rådgiveren går fri. Ræsonnementet, er at arbejdet jo skulle gøres alligevel.
I revisionsarbejdet vil vi fra KLs side bl.a. fokusere på at få skabt balance i incitamentsstrukturen, således at mængden af projektmangler nedbringes. Ansvaret for projektmangler må og skal ligge hos rådgiverne og incitamentsstrukturen bør understøtte, at rådgiverne i højere grad løfter ansvaret.
Det skaber ikke den fornødne balance i aftalen, at rådgiver skal foretage vederlagsfri omprojektering. Der bør være en videregående konsekvens for rådgiveren, som eksempelvis kunne være et forholdsmæssigt afslag i honoraret – kombineret med en erstatning svarende til den ekstra omkostning, som skyldes den manglende konkurrence på ekstrakravet.
