Webinarer om kommunale friluftsdata 2022
GeoDanmark stiller en database til rådighed for blandt andet kommunernes friluftsdata. Databasen hedder GeoFA, og er en fælles database for Geografiske Fagdata i GeoDanmark regi.
Det er frivilligt for kommunerne at lægge deres friluftsdata i GeoFA databasen, men GeoDanmark vil gerne opfordre kommunerne til at dele deres friluftsdata, ved at lægge dem i den fælles database.
Da der er flere indgange til at lægge data i GeoFA databasen, er GeoDanmark ved at producere nogle videovejledninger, som kan være en hjælp til at lægge data i databasen.
Disse videovejledninger præsenterer vi ved et webinar, som afholdes tirsdag den 17. maj 2022. Videovejledningerne lægges på GeoDanmarks hjemmeside, så de kan ses, når man har tid og mulighed for at lægge sine friluftsdata i databasen. Vi afholder desuden et opsamlingswebinar onsdag den 8. juni 2022, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til databaseilægningen.
Opgaven med at lægge friluftsdata ind i den fælles database, tænkes udført i et samarbejde mellem medarbejdere, der arbejder aktivt med kommunens natur- og friluftsdata, samt kommunens GIS- og geodatamedarbejdere.
Formål:
Kurset har til formål at informere om GeoFA og friluftsdata samt præsentere deltagerne for videovejledningerne, som kan være en hjælp til at lægge kommunernes friluftsdata i GeoFA databasen ved hjælp af de forskellige værktøjer og platforme.
Målgruppe:
Kurset er målrettet kommunernes GIS- og geodatamedarbejdere samt frilufts-, kultur- og fritidsmedarbejdere. Videovejledningerne målrettes deltagernes erfaringer med brug og ilægning af friluftsdata og vil derfor være forskellige.
Webinarene er forbeholdt og gratis for medlemmerne af GeoDanmark.
Praktiske oplysninger:
Vi optager de to webinarene på video, som vil være tilgængelige på GeoDanmarks hjemmeside efterfølgende sammen med videovejledningerne.
Kurset arrangeres af GeoDanmark.
Har du spørgsmål til webinarene er du velkommen til at kontakte Jens Gottlieb på mail: jego@kl.dk
Tilmelding:
Når du tilmelder dig webinarene, vil der i svarmailen ligge en iCal fil, som indeholder både kalenderreservationen til webinaret og Teamslinket.
Her kan du læse mere og GeoFA og friluftsdata:
Genvej til GeoFA siderne.
Tilmelding