Kære alle
Så er faggruppekonferencen overstået. Som bekendt var Cecilie, Uffe og Jesper desværre forhindret i at deltage, men resten af os havde et udbytterigt møde. Konferencens tema var foreningens synlighed, og faggruppeformændene deltog sammen med bestyrelsen i et medietræningsforløb med henblik på at styrke vores mulighed for at slå igennem i pressen - mere herom senere.
Vores store aktuelle udfordring er at skaffe boliger til det store antal flygtninge, der modtages i kommunerne, samt at skaffe billige boliger både til samme gruppe og til flere og flere personer med ringe betalingsevne. Det skal vi arbejde vidre med, og vi skal samtidig kommunikere dette ud i pressen - oplæg til pressestrategi følger. Som vi har aftalt, mødes vi med kontorchef Mikael Lynnerup den 1. marts. Oplæg til mødet rundsendes og afstemmes med KL hurtigtst muligt. Kommenter venligst på oplægget (Eske Groes, KL deltager i mødet).
På faggruppemødet havde vi besøg af Jesper fra sekretariatet, hvor han opfriskede brugen af høringsmodulet og gennemgik brugen af netværket. Det besluttedes, at fremtidig kommunikation i faggruppen primært skal ske via denne kanal. Det betyder, at vi alle skal vænne os til jævnligt at tjekke, om der er kommet nyt indhold, og vi skal alle bruge netværket i stedet for at sende mails. Det skal dog selvfølgelig ikke udelukke brugen af mails, men det skal minimeres. Vi skal dog være opmærksomme på, at Nina (og andre i KL) ikke er medlem af netværket og derfor tage højde for det.
Nu håber jeg, at jeg så har gjort det rigtige denne gang :)
Hilsen Kim