Mere samgravning har længe været et stort kommunalt ønske, og selv om løsningen kunne være mere vidtgående, er Samgravningsmodulet resultatet af et meget konstruktivt samarbejde mellem Styrelsen for Datastyring og Effektivisering, Vejdirektoratet og KL, godt hjulpet på vej af aktørerne på området, ikke mindst kommunale chefer og medarbejdere.
Samgravningsmodulet er blevet til som del af en omfattende revision af Lednings Ejer Registret (LER), der udføres som del af Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi 2016-20, Initiativ 6.3.
Gravetilladelser reguleres derimod efter vejlovens §74, der pr. 1. juli 2018 ændrer et "kan" til et "skal", så ledningsejere nu SKAL dokumentere, at de har søgt at koordinere gravearbejder over for vejmyndigheden/kommunen.
Samgravningsmodulet kan være en hjælp til kommuner, der ønsker mere koordinering af de mange opgravninger i offentlige arealer, og modulet kan være en hjælp til at undersøge behovet for at lægge føringsrør i jorden.
Læs meget mere om det nye Samgravningsmodul https://ler.dk/Portal/Subsides/P.15.Samgravning/P.15.1.Baggrund_for_samgravning.aspx
Arbejdet med en brugervejledning er også godt i gang. Det gøres i en digital udgave, som suppleres når nye behov opstår. Den foreløbige brugervejledning kan læses her: https://ler.dk/Files/graveforespørgselSam.pdf
Ønsker man at vide mere om revision og tidsplan for Lednings Ejer Registret findes det på www.ler.dk
Både LER-sekretariatet, Vejdirektoratet og KL parat til at svare på spørgsmål, hver på vores område, og kan vi ikke svare, henter vi hjælp hos nogen, der kan. - se kontaktoplysninger i vedhæftede dokoment. I KL/Teknik og Miljø er det Specialkonsulent Tom Elmer Christensen, toec@kl.dk, og Kirsten Elbo, kieb@kl.dk.
Med venlig hilsen
Tom Elmer Christensen
Specialkonsulent
KL - Teknik og Miljø