Dagens første oplæg er Morten Lassens. Han er lektor i statskundskab og har under ’Fremfærd’; et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver, løst en opgave, hvor de har indsamlet viden om tværfagligt arbejde.
Morten Lassen fortæller deltagerne, at der er en lang række ting, som gør det besværligt at samarbejde, fx usikkerhed på det personlig plan, faglige kamp om retten til at løse en opgave eller afvejningen mellem hensynet til, om en opgave er en serviceopgave eller en myndighedsopgave.
Han definerer koblingskompetencer:
”Sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at få bragt aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige”.
Disse kompetencer er ikke kun et krav til nogle få ledere, men er relevante på forskellige måder ved alle, som er involverede i at arbejde tværfagligt, og det kan kræve grundlæggende ændringer i den måde, kommunerne løser opgaver på, at give plads til disse kompetencer.
Forskergruppens forventninger til koblingskompetencer er, at de skal gøre det muligt med bedre kvalitet i opgaveløsningen, en øget samskabelse og ikke mindst bør de kunne skabe en langsigtet merværdi, når det bliver brugt.
Koblingskompetencer består af fire funktioner, og disse beskriver Morten Lassen som følger.
- En brobygger som har evner til at samle aktører. En person med en faglig og politisk ”næse” for problemer og interesser, samt en som evner at få udvekslet kulturelle koder mellem de forskellige dele.
- En kommunikator har de sproglige evner, der skal til at forstå meningsuniverser, kunne oversætte fagudtryk og talemåder. Person har brug for sociale kompetencer og forhandlingsevner.
- En koordinator, som skaber sammenhænge og planlægger, simpelthen får tingene til at køre.
- Den sidste funktion er kooperation, og for at løse denne skal personen kunne håndtere fleksibilitet og faglig konduite, helhedsforståelse, overtalelsesevner, idérigdom
