- Selvkørende biler. Ja, det er faktisk et scenarie der vil ramme os – lige om lidt. Og tænk, hvor bliver alt da bare meget nemmere. Forestil dig, at du skal fra Silkeborg til København. Så programmere du bilen til at køre til Kongens Nytorv. Imens tager du dig en lur, ser TV eller arbejder på din PC. Det er da smart, ik? forklarer den veloplagte fremtidsforsker Anne Skare. Hun smiler og forlænger tanken:
-Når du så ankommer til Kongens Nytorv, hvad gør du så? Spørgsmålet hænger lidt i luften.
- Så, kører den vel hen og parkerer selv? svarer jeg, en smule desorienteret.
- Nej, den kører da taxi. Rundt og henter andre mennesker, der skal køres fra A til B. Det er lidt sjovt, for det svarer alle unge mennesker, instinktivt, når jeg spørger dem. De lidt ældre tænker først i at finde en parkeringsplads! Taxi-princippet åbner jo pludselig op for andre muligheder og perspektiver: Så er der ikke længere brug for parkeringspladser i indre by. Og forestil dig, at vi kan ’abonnere’ på en bilpark! Så kan du lige bestille en varebil, hvis du skal transportere et skrivebord, eller en lille minivan, hvis du skal sende ungerne til fodbold – og du kan blive hjemme og lave lasagne!
SÅDAN. Anne Skare, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, stormer ind i samtalen – som en tyfon, med fremtidsforestillinger, uden den mindste dystopiske efterklang. Hun er Ikke angst for kaste futuristiske metavisioner på bordet. Men samtidig er hun meget ydmyg over for sin opgave som fremtidsforsker.
– Folk siger, at det er svært at spå - især om fremtiden. Men det passer ikke. Det har aldrig været nemmere at forudse fremtidens vilkår. En gymnasieelev, en af vores medarbejdere havde med i en workshop for nyligt, fangede det spot on: “det bliver ikke svært at forudse fremtiden, men det bliver sværere at forudse fremtidens paradokser og dilemmaer”. Det er sguda godt set! Fremtidsforskning handler om at kunne visualisere en ny helhed. Et nyt og bedre billede af verden, der motiverer for konstruktivt samarbejde. I dag er der mange der tror, at den der skeptiske holdning, der signalerer “ja, jeg har forstået problemet, men jeg har ikke tid til at gøre noget ved det, for det er for komplekst” ikke koster noget. Det passer ikke. Den er både dyr og dum. Hvis vi skal løse verdens problemer i dag, så skal der en helt ny visionær tankegang til: en der ikke handler om at “overleve”, eller “holde hjulene i gang”. Men som i stedet tager udgangspunkt i at vi har alt, hvad vi skal bruge for bevidst at skabe de succeser vi gerne vil. I at sige “hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”. “Hvordan kan jeg skabe gensidig værdi?”. “Hvilke personer bliver vi til, hvis vi vælger at lave disse løsninger fremfor disse løsninger?”.
