Du kender måske den situation, at du siger noget, men der er ingen, der synes at forstå, hvad det er, du mener. Eller måske er det andre, der siger noget, som ikke giver mening for dig.
Vertikal udvikling beskriver, hvordan vi mennesker har forskellige måder at forstå og skabe mening i den virkelighed, der er omkring os (Kegan, 1994; Torbert, 2024). Vi oplever altså ikke verden ens, men har derimod forskellige briller på, som er med til at farve vores forståelse af det, vi oplever, og som samtidig er styrende for, hvad vi kan få øje på, og hvordan vi handler.
En af hovedårsagerne til at du som leder skal interessere dig for vertikal udvikling er, at du, ved at bevæge dig gennem disse forskellige forståelser, kan være med til at løse og opløse de udfordringer og problemer, du står over for.
Vi har en tendens til at tro, at vi kan løse vores problemer med mere viden og flere redskaber, men det er ikke altid sandheden. Nogle gange skal vi lære at se problemerne på andre måder for at kunne bringe den viden og de redskaber, vi allerede har, i spil på nye måder.
En håndværker, der skal renovere et hus, bliver ikke nødvendigvis bedre til dette ved at få flere værktøjer og mere viden. Nogle gange giver udvikling af den måde, han ser huset på og forstår renoveringen på, det bedste resultat. Det er netop det sidste (håndværkerens måde at se huset på), som vertikal udvikling beskæftiger sig med.
Når vi arbejder med vertikal udvikling og vores måde at forstå problemer på, vil vi ofte opdage, at det, som vi først troede var problemet, blot er et symptom på et andet bagvedliggende problem.
Et konkret eksempel kunne være de mange oversvømmelser, som kommer hyppigere og hyppigere. Vi kan vælge at betragte oversvømmelserne som selve problemet. Men vi kan også holde fokus på det bagvedliggende problem, nemlig den globale opvarmning. Hvis vi satte ind her og kunne formå at løse dette bagvedliggende problem, så ville udfordringerne med oversvømmelser ikke længere være aktuelle. De ville blive opløst.
Det er selvfølgelig lettere skrevet end gjort at arbejde med og løse de bagvedliggende problemer, og det er heller ikke altid et enten eller. Men alt for ofte ligger fokus på at symptombehandle, hvilket kan føre flere problemer med sig. F.eks. når vi forsøger at løse kø på vejene ved at gøre dem bredere og bedre, og det fører til mere trængsel og øget trafik, fordi det blev mere attraktivt at køre i bil (Kristensen, 2018). Hvad ville der mon ske, hvis vi kiggede på spidsbelastning som et muligt bagvedliggende problem?
