Aarhus Kommune har de seneste 10 år arbejdet aktivt med solceller på de kommunale tage. Vi har i forvejen ca. 80 anlæg opsat under ”gamle ordninger” (20 MW-puljen fra 2014) og i forbindelse med nybyggeri. Vi har et godt kendskab til opgaven, og mange erfaringer at trække på.
Klimaselskabet har sin praktiske forankring i Aarhus Ejendomme; dvs. sammen med driften af de kommunale bygninger. Det giver en smidig sagsgang i forhold til opstilling af nye anlæg, spørgsmål om udskiftning af tagflader og lignende.
Den tekniske side af sagen har derfor ikke givet os større udfordringer. Det har mest handlet om at vurdere, om et tag kunne bære det påtænkte anlæg, og om at vurdere, hvorvidt den bygning, der skal aftage strømmen, har et elforbrug, der kan retfærdiggøre opsætningen af solceller.
Vi er stødt på overraskelser i form af tage, der ikke havde tilstrækkelig bæreevne, men også fundet alternative løsninger, bl.a. i form af facadehængte anlæg.
Større udfordringer har vi til gengæld mødt i forbindelse med de lovgivningsmæssige krav, der gælder for etablering af elproduktion. Nye solceller skal placeres i et særskilt selskab, som kan være kommunalt ejet, hvis det kører adskilt fra den kommunale økonomi. Men med dette følger krav om egen bestyrelse, afregning for ydelser mellem kommune og selskab, særskilt regnskab og skatteregnskab, egen bankaftale og revision, med mere.
Undervejs har vi dog kunnet glæde os over, at Staten har frafaldet et krav om, at der skulle laves et selskab pr. solcelleanlæg. Man kan nu, trods alt, nøjes med et selskab pr. kommune.
En anden udfordring er, at vi skal navigere i forhold til mere eller mindre veldefinerede regler om statsstøtte. Vores rådgivere i spørgsmålet (Horten og Advokatfirmaet Paul Schmith) fortolker det sådan, at kommunerne kan stille garanti for lån på op til 80% af lånesummen. Dvs. ikke de 100%, man kender fra anden forsyningsvirksomhed som private vandværker og varmeselskaber. Hovedargumentet for de 80% er, at elproduktion er en kommerciel aktivitet, i modsætning til anden forsyningsvirksomhed, som fortsat er monopoler. Garantien har direkte betydning for de vilkår, vi møder i forbindelse med optagelse af lån.
Blandt andre statsstøtte-betragtninger kan nævnes, at et kommunalt indskud af kapital i el-producerende aktivitet skal ske på markedsvilkår. Det vil sige, at kommunens afkast skal kunne sammenlignes med en anden langsigtet (og forsigtig) investering af de kommunale kroner.
Desuden skal prisen for el-leverancen fra selskabet til kommunen være markedskonform – det vil sige, at prisen ikke må give hverken Aarhus Kommune eller Klimaselskabet fordele i forhold til almindelig elhandel.
Andre udfordringer har også meldt sig, herunder hvordan man beregner provision for den kommunale garantistillelse og hvordan man betaler for ”udleje” af de kommunale tagarealer. Vi er også stødt på tekniske udfordringer i forhold til, hvordan man i praksis måler og afregner produktionen fra solcellerne, set fra de lokale netselskabers side. Det fører for vidt her at beskrive dén problematik, men vi undrer os egentlig over, at et sådant tema dukker op, efter mange års drift af kommunale solcelleanlæg.
