Vi har her et år efter projektstart bl.a. holdt fire beboermøder, udsendt syv
nyhedsbreve, afholdt to workshops om nedsivning og håndtering af regnvand på egen grund samt løsninger på overfladen i de offentlige arealer, etableret syv forskellige haver som demonstrationshaver, holdt havevandringer, ydet gratis råd og vejledning i 80 haver i forhold til valg af løsning og holdt et hav af møder og telefonsamtaler med beboere og boligforeninger. Især har indsatsen med råd og vejledning, hvor vi
har tilbudt, at beboerne kunne få besøg i deres have og få vurderet konkrete løsningsmuligheder – været en succes. Det har bidraget til at give beboerne
tryghed i forhold til at vælge den rigtige løsning. Og er det så lykkedes os at vende utilfredshed og utryghed til accept og engagement? Ja – det er rent faktisk lykkedes os at give beboerne tryghed i forhold til løsninger, de hver især har valgt. I omkring 175 haver har beboerne valgt at håndtere regnvandet
på egen grund.
Og mange har bidraget med idéer og kreative løsninger – både i haverne og i de offentlige arealer. Men det har været afgørende for succesen, at vi har skabt tryghed om løsningerne, og at vi synliggjort mulighederne. Et plus har det også været, at vi har arbejdet med at løse andre udfordringer i området som for eksempel hastighedsdæmpning på vejene.
Vi har gennem projektet lært, at beboerne skal informeres grundigt om
indsigelsesmulighederne i kommunens høringsfase, og at det er vigtigt at adskille den politiske beslutning om adskillelse af regnvand og spildevand og den praktiske gennemførelse af et LAR-projekt. Og projektet skal først præsenteres for beboerne, når kommune og vandselskab specifikt har kortlagt områdets fysiske forhold, bl.a. geologi, så det bliver nemt og overskueligt for beboerne at vælge den rigtige løsning
og komme med input til processen. Erfaringerne fra Risvangen og Vorrevangen
vil blive brugt, når andre områder i Aarhus skal gennem en lignende proces med at finde måder at håndtere regnvandet på lokalt.
